Februar nyhedsmail fra Sportsudvalget 

Så ramte vinteren os og pludselig er søen på hul 1 taget helt ud af spil, hvis man da tror på at isen kan bære.

Vi har arbejdet de sidste par uger i Sportsudvalget, på en plan for 2012 og det er forhåbentligt lykkedes. Vi vælger i år at formidle nyhederne på klubbens hjemmeside under Eliten og denne side er nu opdateret med følgende :

Aktivitetsplan 2012
Turneringsplanen
Træningslejr
Holdsætning

Vi har i vores aktivitetsplan sat datoer for træning, træningslejr, udtagelsesmatcher og dette er gjort sammen med klubben og vores træner, selvom vi har lagt et stort stykke arbejde i at sikre at datoerne ikke konflikter med andre datoer i klubbens eller trænerens kalender, så må vi/i accepterer at der kan forekomme aflysninger eller flytninger af datoer, når vi arbejder med så langstrakt planlægning.

I år har vores holdkaptajner, sammen med træneren sat holdene og dette vil de blive ved med at gøre løbende i sæson 2012, der er sat 9 navne på 1. holdstruppen og her er stadig en enkelt eller 2 pladser, dette vil blive evalueret løbende, når vi ser på træningsindsats og udtagelsesmatcher. Spørgsmål vedrørende udtagelse skal rettes til holdkaptajnerne. Vi bibeholder vores tilmelding af 2 hold i kvalifikationsrækken, så vi tør næsten garanterer at vi får brug for alle mand i bruttotruppen, derfor bedes i alle sørge for at reserverer de 3 spille weekender, så vi ikke får problemer med at stille hold i turneringen.

Vores træningslejr går igen til Sverige, vi er meget spændte på Skyrup, som vi har hørt meget godt om. Golfbox er åben for tilmelding samt betaling, programmet ligger på Elitens faneblad.

Vi ses til spillermødet d. 10/3, husk tilmelding på Golfbox !

På sportsudvalgets vegne

Peter Raun